PLADS TIL KULTUREN PÅ PLADS23
Midt på Grønttorvet ligger bydelens levende kulturhus, Plads23. Et kulturhus, hvor beboere og besøgende mødes om maden, kulturen, legen og fællesskabet.
En lille by under glastag
plads23
Kultur - indretning & inventar
Efter en række indledende workshops om visionerne for det nye kulturhus, blev RumGestalt inviteret til at stå for indretning og møblering af Plads23 – med særligt fokus på fleksibilitet og funktionalitet i en dynamisk hverdag.
Indretningen understøtter både daglig brug og større arrangementer som fællesspisninger, koncerter og events. Det åbne hus er inddelt i zoner, afgrænset af husets vægge og nogle steder afskærmet med gardiner:
- Frirum – bar og uformelt ophold
- Spisestue – til hverdag og events
- Legeplads – for børn og familier
- Filmsal – til filmvisninger og møder
- Plateau – arbejdspladser med udsigt
De rektangulære borde og inventar er på hjul, så rummet hurtigt kan omstilles og danne nye rammer, alt efter behov og program. Indretningen er designet til at skabe liv og understøtte et aktivt kulturhus.
Plads23 ligger midt i en grøn park, og naturen inviteres indenfor gennem beplantning i krukker og hængende altankasser.
Inventaret er specialdesignet og udført i fyrretræ, bordplader i genbrugsplast og plantekummer lavet af overskydende ventilationsrør.
Projektet er realiseret i samarbejde med Villa Kultur, Vertigo (lysdesign) og en række øvrige aktører.